En af mange historier fra Storå-premieren 2018 –Del 2
Af Karsten Bangsgaard
Skæbnen er den forudbestemte historie, der uden menneskers indflydelse afgør, hvad der vil komme til at ske. Det kan man vælge at tro på eller ej. Om skæbnen havde en finger med i følgende, vil jeg i første omgang lade forblive i det uvisse, men sagen var den, at da solen havde fortrængt mørket og yderligere et par timers fiskeri var ført til protokol, uden at der havde været noget interessant at skrive om, trængte min fiskemakker og jeg til noget nyt vand. Min mistede laks fra den tidlige morgenstund var det eneste, vi havde set eller hørt om. Der var nu rigtig mange fiskere på strækket, men ud over laksefeber og historier fra tidligere premieredage, var der intet, der lugtede af friske laks. Imens listede Storå sig uforstyrret mod vest, uden at afsløre hvilke skatte den gemte på. Vi var udmærket klar over, at aprillaksene kan være forholdsvis få i antal og svære at overliste. Sagt med andre ord, så ville det sandsynligvis ikke ændre vores chancer for succes nævneværdigt, ved at vi skiftede plads, men det gør bare oplevelsen større, når flere å-stræk besøges. Så grejet blev derfor pakket i bilen og kursen indtil videre sat mod det ukendte. Vores snak på bilturen skulle afgøre, hvor næste destination skulle være. Sidste år i maj havde jeg inden for tyve minutter to laks på krogen ved Gryde stem. Sådan en oplevelse glemmes aldrig. Den plantes som en kongeeg i sindet, og svajer altid i vinden, når Storå besøges. Dette stræk, hvor Gryde å løber ud i Storå, kommer derfor altid helt naturligt med i mine overvejelser, når et fiskespot skal vælges. Det store spørgsmål denne dag var, om vi skulle køre dertil, for der er kun et begrænset antal p-pladser, og da klokken ikke var mere end 10, måtte der være fyldt op. Det må gå under kategorien ‘et sats’, for vi besluttede os alligevel for at køre dertil, og derved kommer vi til den føromtalte skæbne – for den ville, at en bil netop forlod stedet, da vi ankom, og en tom p-plads lyste op blandt de mange parkerede biler.
Den første ’kendte´ standplads for laks i Storå, som jeg blev præsenteret for, da jeg to år tidligere havde min debut ved denne vestjyske å, var pladsen ved Gryde å´s udløb i Storå – ved det gamle stemmeværk. Dette spot, hvor den lille å´s klare vand blandes med det humusfarvede fra den store, har jeg siden da besøgt indtil flere gange. På hele strækket er der flere gode pladser, men da jeg denne formiddag bevægede mig ned mod åen, var tankerne kun rettet mod ’Gryde Stem’. Også her var der selvfølgelig fyldt godt op med fiskere, men jeg fandt en plads i ’køen’ ned mod Gryde å´s udløb og begyndte fiskeriet. Mit fokus var udelukkende på de foran gående fiskere og dét kast, jeg ville foretage mig, når jeg nåede mit hot spot. De to laks jeg forrige år overlistede på denne plads, huggede præcis det samme sted i åen, og det var lige netop der, min spinner igen skulle hen. Tiden gik og minutter føltes som timer. Min spinner var selvfølgelig konstant i vandet, men troen på, at en laks ville tage den, var ikke til stede. Jeg observerede på afstand den ene fisker efter den anden på pladsen og talte ned… nu var der kun 3 foran mig… nu 2…. og endelig kun 1. Da den sidste fisker forlod pladsen, blev min spinner hjulet op i et uhørt tempo og jeg gik ned på den lille pynt, hvor KASTET skulle foretages. Skæbnen? Intuition? Held? Jeg ved det ikke. Det eneste jeg ved er, at da min spinner på sin første tur tilbage mod stangspidsen passerede mit hot spot, gik et sug igennem line, stang og hele min krop. Der stod sgu en laks på pladsen, og den valgte lige netop i det sekund, da jeg dukkede op, at hugge ud efter en spinner, min spinner. ”Laks”.
Hvis man har svært ved at finde eksempler til at forklare begrebet ’surrealisme’, så kan denne oplevelse helt sikkert bruges. For det var totalt surrealistisk – men den var god nok. Jeg havde en laks på krogen. Ti minutter senere gled en utrolig flot blanklaks ind mod bredden og en hjælpsom fisker nettede den elegant. Jeg havde fanget min første premierelaks! Om det var skæbnen, der styrede begivenhederne eller ej, så var det en fantastisk skøn oplevelse.
Lige som alle andre premieredage bød Storå-premieren 2018 på mange forskellige historier. Dette var én af dem!
Med ønske om en god laksesæson til alle. Knæk og Bræk!!
Karsten