31.august
Det var dagen, hvor jeg skulle have overrakt min præmie fra fotokonkurrencen i foråret, gavekort på 5000 kr til Guideline-produkter. Mogens og jeg valgte derfor at slå to fluer med et smæk, og tog tidligt afsted, så der også kunne blive fisket lidt. Vi stod ved Storås bred kl 5.45… igen ved Gryde å-strækket. Det var den skønneste morgen med lidt tåge, der langsomt lettede ifm solens fremfærd på himlen. Ved 8-tiden fangede Mogens en laks på 65 cm tæt ved hængebroen, og efter en kort kaffe pause landede han igen en lille laks (55 cm). Derefter skete der ikke mere de næste mange timer. Jeg fiskede helt op til augusta-strækket uden held…. bortset fra at jeg fik set en odder. (som sædvanlig havde vi set isfuglen og hørt tranerne trutte).
Kort før vi skulle stoppe, omkring kl 13, fik jeg endelig et godt hug. Desværre helt inde ved stangspidsen. En laks på ca 90 cm lå nærmest for mine fødder, men hugget havde været forsigtigt og da den tog et udløb røg spinneren desværre ud at munden på den. Det var selvfølgelig øv, men jeg var egentlig bare glad for at få kontakt til en flot laks. Jeg er ikke så ‘sulten’ efter at få succes længere. Mogens fik laks, jeg fik kontakt til en…. så er det bare en super tur!
31.juli
Så lykkedes det endelig. Årets første kontakt blev samtidig årets første landede laks. Min dreng Hjalte og jeg valgte at nuppe et par timer ved Storå på min sidste feriedag. Klokken 13 ramte vi p-pladsen ved Gryde å-strækket og et kvarter senere var vi klar ved åen. Efter nogle dage med en del regn og dermed en markant forøget vandføring, havde de sidste to tørre dage gjort, at vandstanden var faldende og noget nær perfekt til laksefiskeri. Det manglende sommervejr, der har præget hele juli, valgte denne dag at skyde frem, så vi fik fiskeri i bagende sol, så sveden drev godt ned i mine waders.
Vi startede på medlemsstrækket, hvor jeg mødte en fisker, der kort for inden havde fanget en lille grilse. Vi så eller mærkede dog intet, men det var stadig fedt at være ved åen med min dreng. Efter et par timer tog vi en velfortjent spisepause og fik noget vand indenbords. Der rørte sig ingen vind, så det var meget varmt ved åen.
Vi fik fisket resten af stykket grundigt, med særlig fokus på de steder, hvor jeg før har fået laks. Ved Gryde å´s udløb, Assermands pynt, det store sving opstrøms det lange stryg, ‘farfars sving’ og så pladsen nedenfor bænken, hvor jeg har fået nogle laks – bla min største Storålaks på 106 cm og så var det her jeg sidste år mistede en kæmpelaks.
Kl 16.30 var vi ved at indstille fiskeriet. Jeg stod ved Gryde å og sagde til Hjalte, at han skulle slutte af nedenfor bænken. Da jeg kom derover, havde han givet pladsen nogle kast. Jeg to også to kast, og sagde så, “Sidste kast Hjalte”… og så kom hugget fanme. Hvor heldig kan man være! Og igen gav Storå mig en vild oplevelse. En laks huggede og efter en god fight, hvor laksen ‘opførte sig pænt’ uden at hoppe vildt ud af vandet, kunne Hjalte lande laksen for mig. Når det nu ikke var ham, der fangede laksen, så var jeg glad for, at han fik lov til at nette laksen. Fed oplevelse.
Målebåndet viste 75 cm og dermed var det en realitet – denne laks blev min kvotelaks. En dag, hvor varmen og de manglende kontakter eller blik af laks, der markerede sig i overfladen gjorde at man var ved at miste troen på laks, blev alligevel til en skøn oplevelse og et minde for livet.
11.juli
Jeg måtte afsted og prøve en morgen-/formiddagtur. Der var blevet fanget pænt med fisk de sidste par dage, dog de fleste ude på Vembs stykke. Jeg begyndte kl ca 5.30 ved Gryde å-strækket, men efter tre timers fiskeri uden at have set andet end en morgenfrisk isfugl, valgte jeg at køre længere vestpå. På premieren havde Mogens og jeg prøvet strækket ved Æ gammel mand, og det så rigtig godt ud. Det så stadig rigtig godt ud, men som jeg frygtede, var de fleste pladser svære at affiske pga høje siv og andet plantevækst. Hellere ikke her så eller mærkede jeg noget. Jeg kørte derfor ud til det korte stræk ved Vemb-broen, hvor jeg sidste år mistede en laks på netkanten – dette besøg gav dog heller intet.
Bur-strækket gav heller intet, så jeg sluttede af ved Stroustrup og fiskede her på et rigtig fedt stræk. Men jeg skulle heller ikke her se nogle laks, så da klokken nærmede sig 13, stoppede jeg. Sæsonens første laks er ofte den sværeste – det må jeg ihvertfald sande i år.
8.juni
Hjalte, Mogens og jeg tog en eftermiddag-/aftentur til Storå – uden held. Men min dreng Hjalte fik en laks på krogen i 6-8 sekunder, før den desværre røg af. Men fed oplevelse for ham. Vi fiskede ca halvanden time ved Idom å-strækket. Dernæst kørte Hjalte og jeg (mens Mogens blev ved Idom) til Gryde å-strækket og det var her at hugget kom. Jeg så eller mærkede intet.
26.maj
Mogens og jeg tog på eftermiddags-/aftenfiskeri ved Storå. Jeg blev læsset af ved Bur og fiskede op til Idom. Solen skinnede fra en skyfri himmel og åen så rigtig godt ud – men jeg så ikke skygge af laks. Til gengæld fik jeg en fantastisk naturoplevelse, da jeg så en ulv spankulere rundt på engen – fedt.
Mogens mærkede heller ikke noget, så kl 19 kørte vi til Gryde å-strækket og fiskede til solnedgang. Jeg fangede to gedder, men laks blev det ikke til. Så vi har stadig sæsonens første laks til gode.
Video med ulv, se her (dårlig kvalitet).
10.maj
Jeg var på en endagstur med mine kammerater Dennis og Christian. Vi startede ved rensningsanlægget og Vængerne ved 7-tiden, men efter et par timer uden at have set noget, kørte vi til strækket opstrøms Hængebroen. Her fangede Dennis først en skamferet gedde. Kort efter fløj et brøl over markerne – Christian havde overlistet en laks. Jeg havde dagen før varmet op med intervalløb, og det fik jeg brug for her, for det blev en lang sprint frem til mand og laks. Kort efter kunne jeg nette hans flotte laks. 90 cm!! Superflot fisk.
Da han ved et uheld væltede i åen og blev våd fra top til tå, kørte han derefter hjem og Dennis og jeg fortsatte dagen ved Gryde å-strækket og slutteligt kort ved Lunden, uden held. Men en skøn dag med laks ved Storå.
6.maj
Tog lige en 2,5 timers aftentur ved Gryde å sammen med knægten. Vi så årets første laks, men fangede ikke noget.
1.maj
Jeg var atter en dag ved Storå, sammen med mine venner Mogens og Søren. Fiskeriet startede ved solopgang ved Gryde å-strækket, siden besøgte vi Bur for til sidst at slutte ved Vængerne/Rensningsanlægget (Søren og jeg) og præstegårdsspids (modsat side af medlemsstykket, Mogens). Vi så eller mærkede absolut intet. Efter en flot morgen, kom den ene lange byge efter den anden ind over området, så det var mildest talt lortevejr.
Billeder fra tur:
Sidst på eftermiddagen kørte Søren og jeg til Sdr Felding, hvor lørdag og søndagen bød på laksefiskeri i Skjern å – også uden held. Vi ramte en meget høj å og den weekend blev der kun indrapporteret 1(!!!) laks fra hele åen.
16. april – Laksepremieren
April 2020 har ikke været som ’normale’ april’er. Hvor jeg i ugerne op til laksepremieren typisk er en underlig udgave af mig selv og hvor mine nærmeste mener, at jeg kan virke fjern og distræt, har der i år været omstændigheder, som har gjort, at der har været lagt en dæmper på denne laksefeber. Corona har trængt mange af mine tanker om laksefiskeri, så meget i baggrunden, at de ikke har kunnet finde vej til min bevidsthed. Da det blev den 15. april fandt laksefeberen alligevel et smuthul og byttede for en stund plads med smittetal, nedlukninger og pressemøder fra Statsministeriet. Nu var det store blanke laks, der plaskede rundt på nethinden – tingenes tilstand begyndte at normaliseres. Sædvanen tro trillede min faste fiskemakker dog ikke ind i det fynske villakvarter i løbet af eftermiddagen for at samle mig op. Vi plejer at ramme Holstebro den 15. om aftenen og tager en overnatning i byen for at kunne være tidligt ved åbredden. I år var det pga. coronaen anderledes, så da vækkeuret den 16. om ringede ved 2-tiden befandt jeg mig stadig i Odense.
Man behøvede ikke at kigge i krystalkuglen for at forudsige, at der forude lå en premiere med mange laks. Forholdene havde i det tidlige forår været optimale. Der var rigeligt med vand i åen, det havde for årstiden været lunt og da der ventede en dag med varme og en å, der var faldet til, for en laksefisker, det optimale niveau, kunne det næsten ikke skuffe.
Jeg blev samlet op på hjemmeadressen og omkring klokken 4.30, stod de to fynske laksefiskere klar ved Vegen å’s udløb i Storå – på bystrækket. Et par fiskere havde allerede skudt premieren i gang, så det ønskede jomfruvand fik vi ikke, men følelsen var stadig helt speciel, da min spinner første gang ramte åen. Den var endnu indhyllet i nattens mørke, men med hjælp fra lyset fra de spredte lygtepæle, var det intet problem at bevæge sig langs vandet. Timerne gik og mens morgenstundens lys langsomt spredte sit sjal ud dukkede flere og flere fiskere op. Det første syn af en laks eller rygte om det samme kom først ved 7.30-tiden, da en ormefisker fik landet en flot laks i 90´erne. Kort efter blev en laks overlistet af en flue – som jeg nettede for vedkomne -, men vi så eller mærkede intet, og da der efterhånden var mere end fyldt op, valgte vi at søge mod et nyt sted. Bystrækket er et fint stræk, men vores tanke med at begynde der var kun, fordi vi forventede færre fiskere her end på andre pladser – og når der er rigtig mange fiskere på dette stræk, så er det ikke (i mine øjne) så fedt. Så vil jeg hellere stå blandt mange fiskere længere ude mod vest..
For at få en fornemmelse af fisketrykket kørte vi kort forbi Idom å-strækket, hvor vi fik bekræftet, at der var fyldt helt op med fiskere. Derfor valgte vi at prøve et for os ukendt stræk ved Vemb. Helt overraskende var der ikke en eneste bil på p-pladsen. Der gik her kun få fiskere ved åen, så vi havde et superskønt fiskeri de næste par timer – dog stadig uden at se eller mærke nogen laks. Jeg faldt i snak med to fluefiskere og så deres to flotte laks, der var blevet landet et par timer før.
Op af formiddagen blev dette stræk også mere end fyldt op med fiskere. Da det var et helt nyt stræk for os, hvor vi ikke kendte standpladser mm, valgte vi at næste stræk skulle være et vi kendte. Derfor kørte vi til Gryde å-strækket. Her var det første, som mødte os på p-pladsen en blank skønhed, der lå og skinnede i græsset. Da vi kom ned til åen, hørte vi, at der indtil videre var blevet landet fem fisk her – og derudover havde Frederik Iversen lidt længere nedstrøms Gryde å’s udløb landet endnu en premierelaks (respekt!!). Var vi kommet for sent til dette stræk? Timerne gik uden at der skete noget for os eller de andre fiskere. Jeg havde fisket ned mod Gryde å’s udløb mod spottet, hvor jeg for to år siden fik min første premierelaks – uden held. Efter en pause så jeg, at der atter var plads ned mod pladsen og jeg havde en fornemmelse af, at der måtte stå en laks der, så jeg begyndte at fiske der ned af. Desværre var der en enkelt fisker foran mig og da han nåede spottet og havde kastet flere gange, så jeg at han kastede præcis det kast, der skal kastes på denne plads… og bang! Ti minutter senere lå en laks på 93 cm på bredden og en stolt og glad fisker kunne fortælle, at det var hans første laks. Min skuffelse over at han nåede pladsen før mig var væk, for han blev simpelthen så glad – Og det er dét jeg synes er så specielt ved premieren. Der er bare så god en stemning og folk er bare glade for at se nogle laks. Den samme glæde oplevede jeg også fra andre, da det var mig der var heldig for et par år siden. Jeg sagde til mig selv, at hvis det ikke skulle blive til nogen premierelaks til mig i år, så havde jeg alligevel allerede fået mere end det jeg ønskede ved premieren. Og så bliver det måske min tur (igen) til en premiere i fremtiden.
Ligesom ved andre premiere sluttede vi dagen af ved Idom å-strækket. Vi havde stadig ikke set en laks i åen eller mærket noget, og det skulle heller ikke lykkedes ved Idom. Ved 19-tiden hørte vi dog vedvarende brøl og jublen fra et sted længere nedstrøms – så der var stadig laks ’der ville noget’, for lydene kom helt sikkert fra et sted, hvor en laks var blevet landet.
Det blev altså ikke til nogen premierelaks til os, men vi havde set en del fiskere komme slæbende på laks, jeg havde nettet en flot laks og som prikken over i´et havde min ven Jesper fanget dagens største laks ved Skjern å – 111cm og 12 kg!!!! Så kan man kun blive glad i låget..
Hvad resten af sæsonen bringer må tiden vise, men som forudset blev det en uforglemmelig premiere, hvor der blev sat rekord for antal fangede laks. Jeg tror at den endte på 74 stk!
