2018
24. oktober
Jeg har de sidste par dage siddet og kigget på lidt på fangstdata fra Storå fra 2016-18. Det er der nu kommet en mini-rapport ud af. Se den her.Storå-minirapport 2016-18
21. oktober
Her en lille film over min laksesæson. Se den her.
12. oktober
Turen her kort før lukketid var som sædvanlig med min fiskemakker Mogens. Denne gang havde vi dog allieret os med hans bro Keld, så vi var tre mand høj der tidligt denne fredag kørte mod Storå. Efteråret havde endnu ikke budt på megen nedbør, så Storå var stadig ‘sommerlav’. I de sidste par uger kunne vi følge med i, at de yderste stræk af åen ved Vemb ‘gav’ en del laks, men da disse stræk ikke indgår i HOF-medlemsskabet, måtte vi ty til andre stræk og en anden taktik. Selvfølgelig var der laks i hele åen, men vi gik ud fra, at vi skulle lede mere efter dem på de ‘øvre’ stræk. Derfor besluttede vi os for at dele os op, så vi kunne komme over så meget vand som muligt. Jeg ville gerne gå stykket fra Bur til Østerburlund. Keld blev sat af ved Idom å og da Mogens havde sat mig af ved Bur Bro, kørte han til Østerburlund – planen var så at han skulle gå til Idom å-strækket og jeg op til bilen ved Østerburlund.
Vi påbegyndte fiskeriet lidt over 7 – det var den skønneste morgen uden en sky på himlen. Efter en times fiskeri fik jeg et kontant hug nedstrøms det store sving. En flot hunlaks havde nuppet spinneren. Jeg holdte den hårdt og efter et par minutter fik jeg den ind i nettet. 70 cm og let farvet – en flot laks, der kort efter plaskede ud af mine hænder.
Derefter skete der ikke meget. Efter yderligere halvanden time nåede jeg helt op til Østerburlund. Jeg havde hverken set eller mærket noget og det samme kunne Mogens og Keld melde, da jeg kørte om til Idom. Her blev det til en hurtig gennemfiskning uden held.
Frokosten skulle give ny energi og en ny plan skulle lægges, for det var tydeligt at det var ‘svære forhold’. Jeg havde en uforklarlig fornemmelse af, at Bur stadig havde mere at byde på og da Mogens og Keld gerne ville fiske fra Hårnålesvinget, blev det sådan, at jeg satte dem af og derefter kørte til Bur. De ville så fiske op til Bur mens jeg tog samme strækning op til Østerburlund igen. Og for mig skulle det vise sig at være et helt rigtigt valg. Da jeg nåede om til samme stykke (ca kl 14), hvor jeg om morgenen havde fået laksen, var der atter hug. Denne gang helt inde ved egen bred – efter en kort fight kunne jeg lande og hurtigt genudsætte en 60 cm hanlaks. Fedt. Da jeg havde fisket op til det efterfølgende sving og skulle fortsætte op mod Østerburlund, var der noget der sagde mig, at jeg skulle prøve det føromtalte stykke en gang til. Fornemmelser kan ofte ikke forklares, men jeg havde en fornemmelse – og da jeg ti minutter efter igen fik et hug, ca 50 meter fra det sidste hug, kunne jeg konstatere at min intuition havde været rigtig. Igen var det en grilsehan, der aggressivt havde nuppet spinneren. Denne var iklædt en flot farvet gydedragt. Også denne plaskede efter en kort tur i nettet og et hurtigt billede tilbage til Storås vand. Vildt, tre laks fanget inden for de samme 100 meter.
Jeg fik ringet til Mogens og fik dem om til mig, for måske var der flere på strækket – måske var der, men vi fik ikke overlistet flere.
Hva nu? Vi vidste, at det var svære odds – men det er jo det, der er så fedt ved laksefiskeriet. Jeg havde været heldig og ramt et par laks, men hvor var den næste? Ja, sandsynligvis ved Vemb, men der kunne vi jo ikke fiske. Vi har de sidste par år haft det godt med Gryde å-strækket, men i år har det været sværere. Det var dog her jeg fik min premierelaks, så hvad mere passende var det at slutte sæsonen af her. Efter et par timers fiskeri og mens solen hastede mod horisonten, valgte vi (meget trætte) at stoppe. Vi så eller mærkede intet. Jeg kunne absolut ikke klage over sådan en afslutning. Tre laks i dag – og en sæson med 11 fangede laks i alt. Endnu en gang kan jeg kun sige, at det har været en fantastisk sæson. (en skrivelse over hele sæsonen følger snarest).
14. september
Mogens og jeg var atter ved Storå. Efter tre timers fiskeri ved Gryde å-strækket uden held, delte vi os – Mogens tog til Hårnålesvinget og fik her tre laks, mens jeg tog til Bur og fiskede op til Østerburlund. Ved Bur fik jeg en utrolig flot og tyk hunlaks på 75 cm. Den huggede helt inde ved bredden og begyndte et ret vildt ruskeri, hvor den rullede rundt som en anden havørred. Da jeg var bange for at det ville resultere i en tabt laks, holdt jeg et meget hårdt pres på fisken og efter et par kortere udløb, gled den et par minutter senere ind i mit net. En fantastisk følelse – det bliver jeg aldrig træt af. Derudover havde jeg en mindre laks på i ca 5 sek og så havde jeg en stor hanlaks på 90-95 cm helt inde ved stangspidsen nær Østerburlund. Den slog efter spinneren, da jeg tog den op af vandet. Det var en hanfisk med den største kæbekrog. Efter dette så eller mærkede jeg ikke mere.
Da der var fyldt ved Idom å valgte vi at køre til Holstebro for at se om der skulle stå en gammel hanfisk der, men både ved Kvickly og ved Lunden så og mærkede vi intet. Men det blev alligevel en vellykket tur med fire laks, så vi klager ikke.. 🙂
14. august
En uforglemmelig dag.
Sådan en dag ved Storå får vi sikkert aldrig mulighed for at opleve igen – det var i hvert fald en vild oplevelse! Efter en meget lang varm sommer, hvor vandtemperaturen i Storå ikke lagde op til laksefiskeri, og hvor foreningerne til sidst så sig nødsaget til at lukke åen helt for fiskeri, var det den sidste uges tid blevet køligere og Vestjylland var sågar blevet ramt af indtil flere kraftige regnskyl. Det havde fået vandstanden til at stige fra ’ekstrem lav’ til en normal sommervandføring, og dette vejrskifte med lavere vandtemperature til følge var årsag til, at der igen var givet grønt lys til at fiske i Storå. To dage tidligere var fiskeriet blevet åbnet ved Skjern å, hvilket havde medført nærmest laksepremiere-lignende tilstande. Over sommeren har en epidemi af laksefeber spredt sig blandt laksefiskere i det ganske land, og som de fleste ved, kan denne ’feber’ kun kureres med laksefiskeri. Derfor var der fyldt godt op ved Skjern å på denne ’anden premieredag’. Og de fleste blev ikke skuffede, for der var kommet rigtig mange laks i åen. Mere end 80 laks blev landet den første dag efter genåbningen af åen, og dette gjorde min faste fiskemakker Mogens og jeg til superoptimister, da vi tidligt om morgenen den 14. august drog fra Fyn mod Storå. For mon ikke at den megen regn og derved vandstigning i kombination med mange ugers ro ved åen ville betyde, at der var en del laks at fiske efter ligesom ved Skjern å? Et kig på fangsterne derfra viste, at mange grilse nu var vandret op i åen, og mon ikke at billedet ville være det samme ved Storå?
Det var to måneder siden, jeg sidst stod ved Storås bred, så der skulle mere end et par kast til, før den værste laksefeber var rystet af mig. Vi var startet ved strækket, hvor den klarvandede Gryde å løber ud i Storå, og til vores store overraskelse havde vi hele morgenen og formiddagen dette skønne stykke af åen for os selv. Da vores forventninger til fiskeriet havde været tårnhøje, var det dog lige så overraskende, at vi de første par timer ikke så skyggen af en fisk. Optimismen var ved at snige sig ud af kroppen, da et solidt hug på min spinner, fik den til at krybe tilbage ind under fiskekasketten. Det var en flot laks, der var blevet overlistet, og efter en forholdsvis kort fight med et solidt pres på fisken, fik jeg den ind i nettet. Efter en hurtig afkrogning plaskede den cirka 85 cm store laks friskt ud af mine hænder. Jeg havde spekuleret på, hvor friske disse laks ville være efter den lange varme sommer, og om de høje vandtemperature havde svækket dem – denne laks var fuld af energi!
Efter yderligere et par timers fiskeri og to landede havørreder til Mogens, valgte vi at køre mod vest, for måske var de (forventede) mange laks længere nedstrøms. I denne forudsigelse fik vi ret, for efter tyve minutters fiskeri på det nye stræk havde vi haft fire laks og en havørred i nettet. Og på modsatte side af åen tog en anden fisker også del i dette festfyrværkeri. Jeg tror, at vi ramte midt ned i et grilsetræk, for tre af laksene var på cirka 60 cm. Den sidste var en flot hanfisk på 90 cm, der sikkert var blevet tirret af det store indryk af smålaks.
Efter dette kortvarige laksebonanza lagde der sig atter en stilhed over åen. Vi fiskede videre, men da heldet ikke længere tilsmilede os, valgte vi at gå tilbage til bilen, hvor en god kop kaffe og et medbragt stykke brunsviger (vi er jo fra Fyn) blev nydt.
Da man som os ikke dukker så ofte op ved åen, og da det ’kun’ var midt på eftermiddagen, ville vi besøge et sidste stræk. Vores tese var, at smålaksene var på vej opstrøms, så vi kørte bilen en halv kilometer længere op og pakkede for sidste gang denne dag fiskestængerne frem. To timer senere sad jeg i vandkanten og tog et billede af Mogens, der nænsomt løftede en flot laks ud af nettet. Endnu et 90 cm pragteksemplar. Forud var gået et par timer, hvor vi havde fornemmelsen af, at åen kogte, og vi mødte flere fiskere, der havde fanget mere end én laks. Jeg fik min 5. laks, en flot en af slagsen på cirka 75 cm, mens Mogens på dette stræk fik tre, hvoraf én blev hjemtaget.
Derudover blev han af mig denne dag døbt Mr Seatrout, for han fangede i alt fem havørreder.
Da billedet af den flotte 90 cm store laks og den stolte fisker var lagret i Iphonens fotogalleri, førte Mogens laksen tilbage til åens vand, og ligesom med alle de andre laks vi fangede denne dag (bortset fra den hjemtagede naturligvis), plaskede den friskt ud af hånden tilbage til Storås magiske vand. Vi kiggede på hinanden og blev enige om, at vi til fulde havde fået den oplevelse, som vi havde håbet på. Så selvom vi fornemmede, at der stadig var mange laks på strækket, og at vi næsten med garanti ville kunne have fanget flere, valgte vi at indstille fiskeriet. En uforglemmelig dag ved Storå sluttede derfor her. En dag hvor mange laksefiskere blev kureret for deres laksefeber og hvor mange fik en unik fiskeoplevelse. Efter det lidt ’sløve’ forår med færre fangede laks end forventet, var det positivt at opleve, at åen var fyldt godt op med laks. Og så længe fiskere behandler laksene med omtanke under catch and release-fiskeriet, skal Storålaksen nok klare sig.
Således oplevet den 14. august ved Storå
Karsten
PS: Mine fangede laks var på 85 cm, 60 cm, 65 cm, 90 cm og 75 cm. Derudover mistede jeg en lille laks på netkanten, da jeg gled ned af en stejl skrænt under landingen, og mistede en laks da min line blev fanget i noget drivende vegetation.
14.-15. juni
Så fandt Mogens og jeg atter tid til lidt laksefiskeri ved Storå. Det var blevet køligere og vandtemperaturen var nu under 16 grader. Vi kørte torsdag efter arbejde og kunne lige nå et par timers fiskeri. Vi fik lidt at spise, hentede nøglen hos Sonjas bed and breakfast og stod lidt efter kl 19 ved Idom å-strækket. Efter et par timer var strækket gennemfisket og vi havde fornemmelsen af, at der ikke ville ske noget her, for vi så eller mærkede intet i den ekstremt ‘lave’ å. Vi kørte derfor til Nibsbjerg og fiskede her indtil 22.30 – uden held. Vi så dog en pæn laks, der hoppede helt ud af vandet. Da Mogens gerne ville prøve Lunden kørte vi dertil. Men som forventet var det nærmest umuligt at fiske med spinner der. En laks viste sig dog lige omkring Mogens’ line, men mere skete der ikke.
Fredag ringede vækkeuret kl 3.30 og ca halvanden time senere stod vi på Gryde å-strækket med den skønneste solopgang i blikket og var klar til jagten på en laks. Vi har flere gange haft held netop på dette stræk tidligt om morgenen, så vi var på trods af den lave vandføring optimister. Efter tre timers fiskeri måtte vi dog konstatere, at det ikke var lykkedes at finde nogle laks – det var en af de hårde prøvelser.
Vi har mange gange snakket om at prøve det korte stræk ude ved Vemb, men det er aldrig blevet til noget. Men nu kunne det måske tænkes, at fiskene stod lidt længere ude og ventede på nedbør. Vi besluttede os derfor til at køre derud. Her var der en del fiskere som vi faldt i snak med. De havde oplevet et vildt fiskeri i mandags, efter søndagens regn, men nu var der atter helt stille. Vi affiskede først strækkket ved landevejsbroen og kørte derefter lidt længere opstrøms til strækket i Vemb – for også at lære det stræk at kende. Her fik Mogens pludselig fast fisk og efter en fin fight måtte jeg ned af den stejle brink og kunne nette en super flot havørred på 60 cm (2,9 kg). Fedt! Det gav lidt blod på tanden og optimismen vendte tilbage.
Efter Vemb blev planen, at jeg satte Mogens af ved p-pladsen nedstrøms Bur og kørte op til p-pladsen ved Bur. Som det så ud til, var der kun få fisk i åen, og derfor ville jeg over så meget vand som muligt for at prøve at finde nogle. Planen var derfor at jeg ville fiske fra Bur bro til Idom å-strækket – en god gåtur. Allerede kort inde på Bur-strækket stødte jeg på den første laks, som to meter fra mig sprang helt ud af vandet. Jeg kunne dog ikke overliste den, men det gav mig alligevel troen på, at der her kunne være lidt flere laks. Desværre var der en stor flok ungtyre/køer som løb rundt og var ret aktive. Dem havde jeg ikke lyst til at ‘lege’ med, så de første par hundrede meter og de første større gode sving, valgte jeg at springe over – jeg gik i en stor bue uden om tyrene og den lille sø på strækket og startede opstrøms denne. Græsserne og sivene stod meget højt på store dele af denne del af åen. Jeg fandt dog pladser at kunne affiske, men der var også en del længere stykker som ikke fik min spinner at se. Efter at have haft flere forskellige spinnere for enden af linen, valgte jeg nu at finde det ‘sikre’ kort frem – den orange kondomspinner. Da jeg kom til Østerburlund blev det lettere at finde fiskepladser og 100 meter opstrøms det store stem, fik jeg pludselig et solidt hug. En vild laks havde taget spinneren tæt på land. Jeg nåede lige at se laksen vende i vandet, hvorefter den tog et langt hidsigt udløb – eller faktisk flere. Jeg blev nødt til at følge med nedstrøms, men følte på trods af de vilde udløb, at jeg havde ok styr på det. Laksen ‘opførte’ sig pænt og hoppede ikke ud af vandet, men fortsatte de mange udløb. Efter et par minutter fik jeg den dog presset ind mod land, men mit første landingsforsøg missede og laksen tog endnu et udløb. Halvt på knæ med stangen højt hævet kunne jeg kort efter igen styre laksen ind mod mig, og denne gang gled den sikkert ind i nettet. En super skøn følelse efter halvanden måneds afsavn fra laksefiskeriet (pga de høje vandtemperaturer) atter at kunne fange en laks. Det var en flot 85 cm stor laks, der var blevet overlistet. Den havde desværre rigtig mange sår efter havlus, men ellers var den i super form. Efter et par hurtige billeder plaskede den kort efter ud af mine hænder. Tak for endnu en skøn oplevelse Storå. Min fornemmelse var nu, at der kunne ske mere. Strækket opstrøms Østerburlund ser virkelig giftigt ud, og det virker også til at være lidt dybere – og derfor et stræk der måske kunne holde flere fisk ved den lave vandføring. En træt Mogens var dog kort efter klar til at kapitulere, så jeg fik kun sporadisk fisket få pladser. Ved 15-tiden valgte vi derfor at stoppe (Mogens var kørt om til pumpestationen for at samle mig op).
Efter gårdagens aftenfiskeri og morgenfiskeriet ved Gryde å var troen på succes nærmest forsvundet som dug for solen, men det endte alligevel med igen at blive en super tur med fisk til os begge. Og når to mand kan tage af sted og begge fange fisk, så må vi absolut ikke klage. For vi så faktisk en del fiskere, og set ud fra fangstjournalen, så blev der ikke fanget mange fisk den dag ( i alt 3 laks og 5 havørreder).
3. juni
Danmark sveder, og dermed også de vestjyske åer. Med vandtemperaturer langt over 20 grader er det ikke velset at fiske efter laks, hvis de skal genudsættes. Så jeg må vente på køligere vejr – lidt træls, men sådan er vilkårene. Så jeg nyder det gode vejr i stedet for….. men laksefeberen er der stadig.
20.-21.maj
Jeg var sammen med mine venner i TFF (www.teamfrischefische.dk) ved Skjern å. Kort fortalt fangede min ven Søren en laks på 95 cm, 7.5kg i Dinesens hul. Jesper mistede en kæmpe i de tidlige morgentimer og jeg måtte nøjes med en gedde. Mere følger..
17/5
Her i pinsen tager jeg med nogle gode venner til to dages fiskeri ved Skjern å. Er spændt på hvad de dage bringer.
30/4
Det kan gøres meget kort. Det var ikke den store fornøjelse at være ved åen. Heldagsregn og kraftig blæst gjorde det mere surt end sødt. Vi så et par springende laks ved rensningsanlægget, men mærkede ikke noget – og vi så eller mærkede intet ved Gryde å eller ved Kvickly. Det blev altså en kold og kort tur. Håber på bedre forhold næste gang.
29/4
Jeg tager i morgen med min far og Poul Godt til Storå. Der fanges pt ikke mange fisk om dagen, men vi kan ikke finde tid andre dage. Måske lidt en skam, da der kommer en del regn i morgen. Ikke at jeg synes at det er træls at fiske i regnvejr – men snarere at det kan betyde at det store rykind af laks vil begynde… men først i dagene derefter. Nå, men vi må se om vi ikke kan finde en enkelt laks eller to. Jeg glæder mig som altid rigtig meget.
16/4-18…… Laksepremieren ved Storå
Mogens og jeg tog til Holstebro søndag aften og overnattede i Sonjas Bed and Breakfast. Vi blev som altid velmodtaget og faldt i snak med de vendelboere, som vi mødte for præcis et år siden samme sted – hyggelig aften.
Vækkeuret ringede kl 02.30 og klokken lidt i 4 stod vi ved åen. Lige som sidste år, ved Vegen Ås udløb. Til vores store overraskelse stod der et par fiskere, der havde fisket siden midnat. De havde ikke mærket noget, men var det alligevel et vink om, at der ville komme mange fiskere til premieren?
Vi fik gennemfisket strækket og kl 5 stod jeg lige ved Vegen ås udløb og kastede min savage gear-spinner opstrøms langs ‘egen bred’. Tæt under land fik jeg et voldsomt hug og en laks fløj i et vildt udløb hurtigt 30-40 meter opstrøms. Derefter vendte den rundt og hamrede 50 meter nedstrøms. Alt gik så sindsygt hurtigt. Jeg fik råbt på Mogens og i samme øjeblik svømmede laksen pludselig hurtigt ind mod land. Jeg hjulede alt hvad jeg kunne for at følge med, men den pludselige retningsændring fik kortvarigt den spændte line til at slækkes, hvilket var nok for laksen….. og væk var den… arrrggg! Fra sidste år vidste jeg, at man ikke får mange chancer på premieredagen, så det var med stor ærgelse, at jeg (stadig i mørke) smed mig på bredden. Jeg nåede aldrig at se laksen. Det var fuldstændig vilde udløb og om det betyder, at det var en storlaks, ved jeg ikke. Det kunne måske også være en lidt mindre med fantastiske kræfter – men svaret får jeg aldrig.
Ved 9-tiden var det så fyldt på strækket (vi havde fisket helt nede fra bilvejen nedstrøms villakvarteret og op til broerne ved Vegen ås udløb). Mogens havde fanget en lille regnbue og jeg en mindre havørred, men ellers havde vi ikke mærket eller set noget. Vi havde ikke set nogle laks springe og der var ikke en eneste fisker, der havde set eller mærket noget… hvor var laksene?
Vi valgte at lave et sats og tage til Gryde å-strækket. Et sats fordi der her er et begrænset antal p-pladser. Da vi kom frem, var der overraskende en plads til os. Fedt. Også på dette stræk var der mange fiskere. Sidste år havde jeg et par gange overlistet en laks ved Gryde stem, og det spot ville jeg gerne prøve igen. Men da tre fiskere var på vej der ned, måtte jeg pænt starte fiskeriet bag dem og langsomt fiske derned af. Da de tre var færdige og jeg nu endelig kunne nærme mig hot spottet, stod der en ældre herre inde på medlemsstrækket lige ud for det spot (til venstre for stemmet). Jeg kastede derfor spinneren alle mulige andre steder hen. Da herren stoppede og kravlede op af den lille bakke, så jeg endelig mit snit til at kaste spinneren til mit favoritsted – Bang. Et drej på hjulet og et voldsomt hug fulgte. Vildt, jeg havde igen kroget en laks. Efter et par plask i vandoverfladen fik jeg laksen hevet lidt op mod mig. Den var helt klart roligere, end den jeg havde på i morges, men som forventet havde den også mange kræfter og pludselig besluttede den sig for at tage et godt udløb nedstrøms. Jeg holdte dog et lidt hårdere pres på denne laks end den første, og det fik den til at stoppe. Efter et par minutter fik jeg den tættere på land og efter yderligere et par minutter kunne en flink fisker (der var kommet en del for at kigge) nette den flotte laks. 95 cm, 8,2 kg… vildt. Heller ikke her havde folk set eller mærket noget hele morgenen, og så kom jeg og var svine heldig… Et stort tak til lakseguden! Laksen blev fanget kl 11.
Efter et længere besøg hos PLEXUS med indvejning, hyggesnak og fremvisning af laks til børnene i den nærliggende børnehave, vendte vi tilbage til Gryde å og fiskede her til kl 16. Mogens fik sjovt nok endnu en regnbue, men ellers mærkede vi (eller alle andre) ingenting.
En tankstation smed et par pølser, lidt cola og til sidst en kop kaffe af sig, og ved 18-tiden stod vi atter ved åen. Denne gang ved Idom å-strækket. Her fiskede vi indtil kl 21.10. Vi mærkede heller intet her og vi så heller ingen fisk. Der var kun et par andre fiskere, men egentlig havde vi de fleste stræk for os selv.
Det var en speciel dag. Jeg fangede min første premierelaks på en dag, hvor vi ikke så andre laks. Hverken fangede eller nogen der viste sig i åen. Overalt mødte vi en lidt opgivende stemning, eller i hvert fald en undren over at man slet intet så. Da tallene for dagens fiskeri var gjort op, var der dog blevet fanget 23 laks og sikkert mistet et par stykker. Der var rigtig mange fiskere, der hvor vi fiskede – langt flere end sidste år. Det var altså ikke kun os der havde fået laksefeber. Mogens fiskede hele dagen med fluen, men må altså vente lidt endnu på årets første laks. Og laksene skal nok komme…. jeg tror at når varmen indfinder sig, så kommer laksene også.
Billeder fra dagen kan ses her